Løngennemsigtighedsdirektivet 2027: Tjekliste til arbejdsgivere

Løngennemsigtighed 9 min læsning

Forbered virksomheden på løngennemsigtighed. Regeringen sigter mod 1. marts 2027; se lovstatus, tjekliste og værktøjer til arbejdsgivere.

løngennemsigtighedsdirektivetløngennemsigtighed 2027EU direktiv løntjekliste arbejdsgiverlønramme jobopslag

Løngennemsigtighedsdirektivet 2027: Tjekliste til arbejdsgivere

Løngennemsigtighedsdirektivet er på vej til at ændre, hvordan danske virksomheder rekrutterer, fastsætter løn og dokumenterer ligeløn. EU-fristen var 7. juni 2026. Regeringen sigter nu mod dansk implementering 1. marts 2027 ifølge ministeriets udmelding af 6. oktober 2026. Kontrollér endelig lovtekst og overgangsregler.

I denne guide får I en praktisk tjekliste til, hvad I som arbejdsgiver skal have styr på — fra lønrammer i jobopslag til lønrapportering og bevisbyrde.

Hvad er løngennemsigtighedsdirektivet?

Løngennemsigtighedsdirektivet er EU-lovgivning, der skal sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. Direktivet blev vedtaget i 2023, og medlemslandene skulle gennemføre det nationalt senest 7. juni 2026.

Ministeriets udmelding af 6. oktober 2026 peger på 1. marts 2027. Behandl tidsplanen som regeringens mål for lovforslaget, ikke som dokumentation for en vedtaget lov. Følg vores status med kildehenvisning.

Hvem rammer direktivet?

Direktivet rammer alle arbejdsgivere — både private og offentlige. Omfanget af jeres forpligtelser afhænger af, hvor mange ansatte I har:

  • Under 100 ansatte: Ingen rapporteringspligt, men reglerne om lønramme, lønhistorik og medarbejderrettigheder gælder stadig.
  • 100–249 ansatte: Lønrapportering hvert tredje år.
  • 250+ ansatte: Lønrapportering hvert år.

Tjekliste: Det skal I have på plads før 2027

1. Lønramme i jeres jobopslag

I skal oplyse en lønramme eller en startløn i jobopslag — eller senest inden samtalen. Det gælder alle stillinger, uanset virksomhedens størrelse.

Gennemgå jeres rekrutteringsprocesser og opdatering af stillingsannoncer, så løninformationen bliver standard. Brug gerne en lønramme-generator til at sætte realistiske intervaller ud fra marked, kvalifikationer og jeres interne lønstruktur.

Læs vores separate guide: Lønramme i jobopslag — sådan gør du.

2. Forbud mod at spørge til lønhistorik

I må ikke spørge kandidater om deres tidligere løn. Formålet er at bryde den mekanisme, hvor lav tidligere løn fører til lav ny løn — noget der historisk har ramt kvinder hårdere end mænd.

  • Fjern spørgsmål om nuværende eller tidligere løn fra jeres ansøgningsformularer.
  • Instruer rekrutteringsansvarlige og eksterne headhuntere i reglen.
  • Justér jeres lønforhandling, så udgangspunktet er stillingens værdi — ikke kandidatens historik.

3. Objektive og kønsneutrale lønkriterier

Løn skal fastsættes ud fra objektive, kønsneutrale kriterier. Det betyder, at I skal kunne dokumentere, hvorfor en medarbejder tjener, hvad de gør.

Typiske objektive kriterier er:

  • Uddannelse og relevante kvalifikationer
  • Erfaring og anciennitet
  • Kvalifikationer, der er relevante for opgaven
  • Arbejdets indhold og ansvar
  • Præstation målt på forudsigelige måder

Kriterier som “forhandlingsformåen” eller “vi mødte hende først” er ikke objektive — og de vil ikke holde, hvis direktivets regler presses igennem.

4. Medarbejdernes ret til lønoplysninger

Jeres ansatte får ret til at bede om og få oplysninger om gennemsnitsløn opdelt på køn for grupper, der udfører sammenligneligt arbejde. I skal kunne levere disse tal, når en medarbejler ber om dem.

Det kræver, at jeres løndata er struktureret og opdaterede. Find ud af, hvordan I griber det an i vores guide til forberedelser til løngennemsigtighed i lønafdeling og bogholderi.

5. Lønrapportering — hvis I har 100+ ansatte

Virksomheder med 100–249 ansatte skal udarbejde lønrapport hvert tredje år. Virksomheder med 250+ ansatte skal rapportere hvert år.

Rapporten skal vise forskelle i gennemsnitsløn mellem kønnene. Fælles lønvurdering kræves ved mindst 5% forskel i en medarbejderkategori, hvis forskellen hverken er objektivt og kønsneutralt begrundet eller afhjulpet inden seks måneder efter rapporteringen. Læs 5%-reglen og alle tre betingelser.

6. Vær klar på bevisbyrden

I direktivet ligger bevisbyrden hos arbejdsgiveren. Hvis en medarbejder rejser en påstand om løndiskrimination, er det jer, der skal kunne sandsynliggøre, at der ikke er sket diskrimination.

Det gør dokumentation til jeres bedste forsvar. Lønkriterier, lønaftaler og stillingsvurderinger skal kunne fremvises og forklares.

7. Roller og ansvar internt

Afgør, hvem der har ansvaret for hvert område — typisk HR, lønafdelingen og ledelsen i fællesskab. Sørg for, at jeres lønsystem kan understøtte kønsopdelte lønanalyser, før reglene træder i kraft.

Tjekliste til print — kom i gang i dag

  • Kortlæg jeres nuværende lønstruktur og lønkategorier
  • Definér objektive, kønsneutrale lønkriterier skriftligt
  • Tilføj lønramme til alle jobopslag
  • Fjern spørgsmål om lønhistorik fra rekrutteringen
  • Forbered rutine for svar på lønoplysninger
  • Afgør om I har rapporteringspligt (100+ ansatte)
  • Test at jeres lønsystem kan levere kønsopdelte data
  • Aftal roller og tidslinje internt

I kan gå hele tjeklisten igennem digitalt i vores compliance-tjekliste for løngennemsigtighed.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår træder løngennemsigtighedsdirektivet i kraft i Danmark?

Regeringen sigter mod 1. marts 2027. EU-fristen var 7. juni 2026. Den nationale tidsplan må ikke forveksles med en vedtaget lov eller de særskilte første rapporteringsfrister.

Gælder direktivet små virksomheder?

Ja. Alle arbejdsgivere skal følge reglerne om lønramme, forbud mod spørgsmål om lønhistorik og medarbejdernes rettigheder. Kun selve lønrapporteringen afhænger af størrelsen: rapport hvert tredje år ved 100–249 ansatte og årligt ved 250+ ansatte. Virksomheder under 100 ansatte har ingen rapporteringspligt.

Hvad sker der, hvis vi ikke overholder reglerne?

Overtrædelse kan medføre sanktioner efter den endelige danske lov, og bevisbyrden i sager om løndiskrimination ligger hos arbejdsgiveren. Det vil sige, at manglende dokumentation af objektive lønkriterier kan gå ud over jer.

Skal vi offentliggøre lønrapporten eksternt?

Det afhænger af den endelige danske implementering. I det mindste skal rapporten deles med medarbejderrepræsentanter, og medarbejderne har ret til at få oplysninger om gennemsnitsløn opdelt på køn for sammenligneligt arbejde.

Hvornår bør vi begynde forberedelserne?

Nu. Lønstrukturer, kategorier og systemer tager tid at rette op på, og jo tidligere I starter, desto mindre bliver arbejdet i 2027. Følg desuden vigtige datoer i jeres lønkalender 2026 for arbejdsgivere.

Kom i gang i dag

Det bedste første skridt er at finde ud af, hvor I står. Tag compliance-tjeklisten (2 minutter) og få svar på, hvad jeres virksomhed skal have på plads — eller se oversigten på vores side om løngennemsigtighed.

Har du spørgsmål om løn?

Brug vores gratis løn beregner eller læs flere artikler i vores blog.