EU-direktiv 2023/970
Løngennemsigtighed 2026/2027 — Er Din Virksomhed Klar?
EU's løngennemsigtighedsdirektiv ændrer spillereglerne for danske arbejdsgivere. Lønrammer i jobopslag, ret til lønoplysninger og rapporteringskrav. Her er alt du skal vide.
Lønklar / Ny pilot
Fra løndata til en konkret handlingsplan
Vi forbereder en afgrænset pilot med datatjek, forberedende analyse og redigerbare udkast. Engangspris: 1.495 kr. ekskl. moms. Ingen betaling eller upload nu.
Se piloten og rapporteksemplet →Fra løngennemsigtighed til en konkret arbejdsgang
- Se lønrammer i jobopslag med eksempler, og lav et udkast i generatoren.
- Klargør lønafdelingens data og processer.
- Forstå rapportering og indfasning.
- Se lønstatistik og datagrundlag, før I sammenligner løn.
EU's artikel 9: 250+ ansatte rapporterer fra 7. juni 2027 årligt; 150–249 fra samme dato hvert tredje år; 100–149 fra 7. juni 2031 hvert tredje år. Den danske lov kan fastlægge nationale detaljer. Læs direktivet, især artikel 5, 9 og 10.
Hvad er løngennemsigtighedsdirektivet?
EU's løngennemsigtighedsdirektiv (direktiv 2023/970) er en banebrydende lovgivning der kræver øget åbenhed om løn på tværs af alle EU-medlemslande. Formålet er at bekæmpe den vedvarende lønforskel mellem mænd og kvinder gennem gennemsigtighed og lige adgang til lønoplysninger.
Direktivet blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet den 10. maj 2023 og skal implementeres i national lovgivning i alle EU-lande. Det bygger på princippet om "lige løn for lige arbejde" fra EU-traktatens artikel 157 og erstatter de eksisterende, ofte utilstrækkelige regler.
Nøgletal: I Danmark tjener kvinder i gennemsnit ca. 12-13% mindre end mænd. Løngennemsigtighedsdirektivet er det mest ambitiøse EU-initiativ til dato for at lukke dette gab.
Hvornår træder det i kraft?
EU-frist: 7. juni 2026
Alle medlemslande skal have implementeret direktivet i national lovgivning senest denne dato.
Regeringens mål: 1. marts 2027
Ministeriets udmelding af 6. oktober 2026 erstatter den tidligere tidsplan om januar. Følg lovbehandlingen og kontrollér overgangsreglerne, før I fastlægger juridiske frister.
Hvem er omfattet?
Alle arbejdsgivere i Danmark — uanset størrelse — er omfattet af direktivets grundlæggende krav. Enkelte krav varierer dog efter virksomhedsstørrelse:
| Krav | 1–99 | 100–249 | 250+ |
|---|---|---|---|
| Lønramme i jobopslag | Ja | Ja | Ja |
| Forbud mod lønhistorik-spørgsmål | Ja | Ja | Ja |
| Ret til lønoplysninger | Ja | Ja | Ja |
| Lønredegørelse | Nej | Hvert 3. år | Hvert år |
| 5%-reglen (fælles lønvurdering) | Nej | Ja | Ja |
Hvad skal du som arbejdsgiver gøre?
- 1
Udarbejd lønrammer for alle stillinger
Brug vores lønramme-generator baseret på Danmarks Statistik som udgangspunkt.
- 2
Indfør et struktureret lønsystem
Definer klare, objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse (f.eks. erfaring, kompetencer, ansvar).
- 3
Opdater rekrutteringsprocessen
Fjern spørgsmål om ansøgeres nuværende/tidligere løn. Angiv lønramme i jobopslag.
- 4
Forbered lønredegørelse (100+ ansatte)
Etabler dataindsamling for kønsopdelete lønstatistikker og identificer eventuelle uforklarede lønforskelle.
- 5
Giv medarbejdere adgang til lønoplysninger
Forbered jer på at kunne levere kønsopdelete gennemsnitsløn for sammenligneligt arbejde, når medarbejdere anmoder om det.
5%-reglen: Uberettiget lønforskel
Et af direktivets mest markante krav er den såkaldte "5%-regel". Hvis en virksomheds lønredegørelse viser en uforklaret lønforskel på mindst 5% mellem mænd og kvinder inden for en medarbejderkategori — og forskellen ikke kan begrundes med objektive, kønsneutrale faktorer og ikke er afhjulpet inden seks måneder efter rapportering — skal der gennemføres en fælles lønvurdering.
Hvad indebærer en fælles lønvurdering?
- Gennemføres i samarbejde med medarbejderrepræsentanter
- Analyserer årsagerne til lønforskellene
- Udarbejder korrigerende foranstaltninger
- Overvåger effekten af tiltagene
Lønramme i jobopslag
Ifølge direktivet skal alle jobansøgere informeres om startlønnen eller lønrammen for den stilling, de søger. Dette skal ske enten i selve jobopslaget eller senest før jobsamtalen.
Vores gratis lønramme-generator hjælper dig med at finde den korrekte lønramme baseret på officielle tal fra Danmarks Statistik — klar til at kopiere direkte ind i dine jobopslag.
Prøv lønramme-generatoren →Compliance-tjekliste
Besvar 7 spørgsmål og få en personlig handlingsplan for din virksomheds forberedelse til direktivet.
Lønramme-generator
Find korrekte lønrammer for 500+ danske jobfunktioner baseret på Danmarks Statistik.
Relateret indhold
Ofte stillede spørgsmål om løngennemsigtighed
Hvad er løngennemsigtighedsdirektivet?
EU's løngennemsigtighedsdirektiv (2023/970) er en ny lovgivning der kræver øget åbenhed om løn for at bekæmpe lønforskelle mellem køn. Direktivet blev vedtaget 10. maj 2023 og skal implementeres i alle EU-medlemslande. Det indeholder krav om lønrammer i jobopslag, ret til lønoplysninger, forbud mod at spørge til lønhistorik, og rapporteringskrav for større virksomheder.
Hvornår træder løngennemsigtighed i kraft i Danmark?
EU-fristen var 7. juni 2026. Beskæftigelsesministeriet oplyste 6. oktober 2026, at regeringen sigter mod dansk implementering 1. marts 2027. Kontrollér den endelige lov og overgangsregler; en udmeldt tidsplan er ikke en vedtaget lov.
Hvem er omfattet af direktivet?
Alle arbejdsgivere i Danmark — uanset størrelse — er omfattet af direktivets grundlæggende krav (lønrammer i jobopslag, forbud mod lønhistorik-spørgsmål, ret til lønoplysninger). Rapporteringskrav gælder dog kun for virksomheder med 100+ ansatte.
Hvad er 5%-reglen?
Fælles lønvurdering kræver efter artikel 10, at rapporteringen viser mindst 5% kønsforskel i en medarbejderkategori, at forskellen ikke er objektivt og kønsneutralt begrundet, og at den ikke er afhjulpet inden seks måneder efter rapporteringen.
Skal lønramme stå i jobopslaget?
Ikke nødvendigvis i selve annoncen. Direktivet giver ansøgere ret til oplysninger om startløn eller løninterval, så en informeret lønforhandling kan finde sted. Oplysningerne kan fx gives i jobopslaget eller før samtalen. Kontrollér den endelige danske gennemførelse.
Må arbejdsgivere spørge til tidligere løn?
Nej. Direktivet indfører et forbud mod at arbejdsgivere spørger ansøgere om deres nuværende eller tidligere løn. Formålet er at forhindre, at lønforskelle fra tidligere ansættelsesforhold følger med til den nye stilling.
Hvad er kravene til lønredegørelser?
EU-direktivets artikel 9 angiver første rapportering 7. juni 2027 for 250+ ansatte (årligt) og 150–249 ansatte (hvert tredje år). For 100–149 ansatte er første EU-frist 7. juni 2031, derefter hvert tredje år. Kontrollér dansk gennemførelse og overgangsregler.